¡HEI!

Hei, hva heter du?
Jeg heter det, hva heter du?
Jeg heter det, hvor gammel er du?
Jeg er saa saa gammel, hva med deg?
Jeg er saa gammel, hvor lenge skal du vaere her?
Jeg skal vaere her saa saa lenge, hvor lenge skal du vaere her?
Jeg skal vaere her til da, hvor har du hvert for?
Jeg har vaert der, der, der, der, der, der, der, der, der, der og der, hva med deg?
Jeg har ogsaa vaert der, der der og der, i tillegg har jeg vaert der, der, der, der, der, der og der. Hvor skal du reise videre?
Har plander om aa dra dit, dit, dit, dit, dit, dit, dit, dit og dit. Du da?
Jeg skal dit, dit, dit, dit igjen og saa dit og videre dit, dit, dit og dit.

Etter aa ha hatt denne sammtalen gang paa gang, blir man etterhvert lei. Derfor spor jeg ikke lenger, hvor folk har vaert og hva de likte best osv. man blir jo aldri ferdig en slik sammtale. Dessuten er det gorr uinteressant! Maa inromme at Ida og jeg har levd et meget asoaialt liv de siste maanedenen noe som har vaert svaert behagelig! Har ikke orka og snakke med andre, for vi hadde det saa fint vi to:) Mye mer interessant aa snakke med Ida enn noen andre rare folk. Hu er da rar nok hu;) Men naa er jeg nodt til aa omgaas med andre mennesker naa som Ida har forlatt meg. Ida jeg savner deg! Kom tilbake! Naa maa jeg pluttselig vaere sosial..